Foreningen
Medlemsoplysninger
Her kan du se, hvorfor du bør være medlem af Nr. Lindskov Grundejerforening, og hvad det vil sige at være en del af foreningsfællesskabet.
Om medlemskabet
Hvem er medlem?
Alle ejere af fast ejendom inden for grundejerforeningens område kan ifølge foreningens vedtægter blive medlemmer. Medlemskabet er knyttet til ejendommen og ikke til personen — sælger du din bolig, overtager den nye ejer dit medlemskab for den periode, der er betalt kontingent, hvilket vil være kalenderåret ud.
Foreningen dækker boligområdet Nørre Lindskov i Horsens Kommune, herunder vejene Askevej, Enebærvej, Rønnevej, Poppelvej og Chr M Østergaards Vej fra nr. 33.
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling og opkræves én gang om året. Kontingentet bruges til finansiering af foreningens aktiviteter.
Grundejerforeningen Nørre Lindskov
Foreningen varetager grundejernes fælles interesser og arbejder for at bevare et trygt, grønt og levende lokalsamfund ved Nørrestrand i Horsens.
Skriv til os
Fordele
Hvad får du som medlem?
Foreningen arbejder for dig og dine naboer året rundt. Her er nogle af de vigtigste ting, dit kontingent giver dig adgang til.
Fællesskab
Som medlem er du en del af et aktivt lokalsamfund. Vi arrangerer fælles begivenheder som Fastelavn, Sankt Hans, Sensommerfest, Julehygge, affaldsindsamling, aktiviteter for børn og andre aktiviteter, der bringer naboer tættere sammen.
Renholdelse af naturområdet
Foreningen deltager hvert år i Danmark Naturfredningsforenings kampagne "Affaldindsamling", og her sørger vi for renholdelse af området langs stierne ved Nørrestrand, ved Georg Rasmussens Vej og omkring engen, der ligger nedenfor Bakkesvinget.
Nabohjælp og tryghed
Foreningen koordinerer nabohjælp i området. Når naboer holder øje med hinanden, øges trygheden for alle. Foreningen støtter op om lokale initiativer som operation mærkning.
Indflydelse
På den årlige generalforsamling har alle medlemmer stemme- og taleret. Du kan direkte påvirke beslutninger om lokalområdet, vælge bestyrelse og foreslå tiltag.
Arrangementer
Foreningen arrangerer en række aktiviteter gennem året: fællesspisning, Fastelavn, Sankt Hans på Engen, oprydning langs naturområdet Nørrestrand, julehygge og meget mere.
Information og nyhedsbreve
Som medlem modtager du nyheder og informationer om, hvad der sker i foreningen og lokalområdet – herunder indkaldelser til generalforsamlinger og arrangementer.
Generalforsamling
Din stemme tæller
Den ordinære generalforsamling afholdes én gang om året, senest i marts. Det er her, du som grundejer kan møde op, tage ordet og stemme om foreningens fremtid — fra kontingentets størrelse til valg af bestyrelse og vedtægtsændringer.